Yakutskaya Laika Sundhed
Hos os er sundhed en af de vigtigste grundsten i vores opdræt. Vi ønsker at give vores hunde og kommende hvalpe de bedste forudsætninger for et langt, sundt og aktivt liv. Derfor lægger vi stor vægt på de grundige sundhedsundersøgelser og ansvarlige avlsvalg. Vi gør vores bedste for at sikre sunde og velfungerende forældredyr ved at undersøge dem grundigt både fysisk og genetisk. For os handler sundhed ikke kun om dokumenterede resultater, men også om at bevare racens gode egenskaber, temperament og den funktionelle bygning.
Vi tester for følgende:
• HD (Hofteledsdysplasi) – Røntgenundersøgelse
• AD (Albueledsdysplasi) – Røntgenundersøgelse
• LTV (Lumbosacral Transitional) - Røngtenundersøgelse
• PL (Patellaluksation) – klinisk undersøgelse hos dyrlæge
• ECVO-attest (European College of Veterinary Ophthalmologists) - klinisk undersøgelse af øjendyrelæge
• Gonioskopi (Gonio) - Undersøger øjnene for øjets kammervinkel og bruges bl.a. til at vurdere risiko for glaukom - Klinisk undersøgelse af øjendyrelæge
• Hjerteundersøgelse - Lytning på hjertet med stetoskop (Auskultation) for mislyde eller uregelmæssig rytme, vurdering af hjerterytme og kredsløb. - Klinisk undersøgelse af dyrelæge.
• BEAR (Høretest) - En objektiv høretest, der undersøger hundens hørelse ved måling af hjernes respons på lydsignaler - Udføres af en dyrelæge eller specialuddannet fagperson med det nødvendige udstyr.
• XL-PRA - (DNA TEST) - Udført på en blod- eller kindsvaberprøve - Taget af en dyrelæge.
Vores sundhedsfokus stopper ikke ved forældredyrene. Alle vores Yakutskaya Laika Hvalpe bliver BEAR-Testet (Brainstem Auditory Evoked Response) inden de flytter hjemmefra.
Vi lærer hele livet – sammen med jer
For os stopper rejsen ikke, den dag hvalpen flytter hjemmefra. Vi håber, at vores hvalpekøbere har lyst til at være en del af fællesskabet og udviklingen – også fremover.
Ved at få undersøgt jeres hund for minimum HD og AD, får I ikke blot værdifuld viden om jeres egen hund, men I hjælper også os, som opdrættere, med at blive klogere og træffe endnu bedre valg for racens fremtid.
"Vi tror på, at et ansvarligt opdræt bygger på viden, omtanke og respekt for racen. Derfor er sundhed, trivsel og kvalitet en naturlig del af alt hvad vi gør."


